I Uzbekistan klapper man stadig når flyet lander. Der er ellers ikke noget at udsætte på Uzbekistan Airlines. Nydelige, velholdte Airbus fly og spiselig mad. Problemerne melder sig først i Tashkent lufthavn, og jeg tror såmænd at det skyldes Kiwi Travel som har lavet billetten fra Krasnoyarsk til Kathmandu for ambassaden i Moskva. Der står nemlig på min billet at jeg skal tjekke min bagage ud i Tashkent og tjekke den ind igen. Det fik jeg også at vide i Kranoyarsk lufthavn. Men det er de helt uforstående for her i Tashkent. Hvis jeg skal hente min bagage, så skal jeg nemlig have et visum til Uzbekistan, og det har jeg begribeligvis ikke. På et tidspunkt var 5 lufthavnsfunktionærer og deres telefoner involveret i problematikken.
Jeg er selv overrasket over hvor roligt jeg tager det. Det er der måske to grunde til. De ene er, at jeg har efterhånden prøvet lidt af hvert rundt omkring i verden, og så længe funktionærerne forstår problemet, så er der håb. De har givet mig et boardingpas til Delhi og sluppet mig ind i afgangshallen. Den anden grund er at jeg har 5 timers stopover i Tashkent, så de har tid til at løse det.
Og den tredje grund er at her i lufthavnen har de en udmærket øl, som hedder Sarbast og er brygget her i byen af UzCarlsberg. Den koster 3€ eller omkring 30.000 uzbekiske SOM (udtales “zum”). Det kan selvfølgelig blive et problem i længden, men på den anden side har jeg også 5 timer i Delhi - hvis ellers jeg ikke bliver hængende i Tashkent.
Senere ...
Tilsyneladende fik de løst problemet. I hvert fald dukkede en af de forstående funktionærer op midt i den tredje øl med mine papirer og et nyt bagagetag. Nu var bagagen checket ind helt til Kathmandu. Således håbefuld fløj jeg til Delhi, hvor jeg skulle vente endnu fem timer, som jeg tilbragte med at anråbe alle hinduguder om at min kuffert ville nå frem til Kathmandu. Der er mange at tage af og en af dem må have været nærværende.
Surendra tog imod i lufthavnen, og så var det som at komme hjem.
Comments