More hair?

Forleden sad jeg i pavillonen i haven og arbejdede, da Made, Karjas kone, var rundt med små offerkurve med lidt ris, blomsterblade og røgelse til ejendommens guddomme. Så smilede hun til mig og spurgte:

- Do you want more hair?

Det kan en mand i min alder jo ikke sige nej til, og tilsyneladende havde hun jo en del ingredienser på sin bakke, så jeg sagde, - Yes, why not.

Nu er det sådan at et stort bambus rullegardin danner bagvæg i pavillonen, og Made begyndte så at trække i snoren, der hejser det op. Det gik ikke rigtig, for det havde regnet og gardinet var vådt og tungt.

Jeg kunne jo ikke rigtig indse hvad rullegardinet havde med min hårpragt at gøre indtil ...

- When dry, more hair.

Først da gik det op for mig at Made havde tilbudt mig “more air”. Sådan er der så meget her på Bali.

Guldsmeden har ikke så meget med mit hår at gøre, men jeg tog billedet samme dag og den er pæn.

Når jeg ikke er særlig aktiv på bloggen, så er det sådan set ikke på grund af dovenskab - selvom det egentlig er en helt legal undskyldning her i varmen - det er mere fordi det vi laver ikke er særlig spændende. Vi sover, spiser, læser, spiller The Room og Gorogoa på ipad (begge spil kan anbefales), går til yoga, tager en lille udflugt engang imellem, får massage og så arbejder vi selvfølgelig. Bette med sine lærreder og jeg med min roman. Den havde jeg ikke rørt ved et stykke tid hjemme i Dk, og så tager det helt urimelig lang tid at finde tilbage til hvad det nu var man havde gang i, og hvorfor det nu var at det var så genialt. Jeg har prøvet det mange gange, det er lige frustrerende hver gang, men nu tror jeg at der er hul igennem.

Men vi holder også lidt ferie ind imellem. Vi har været en tur på Nusa Penida, en lille naboø mod syd, som ikke er ret turistet (endnu?), og meget laid back. Den er vel omkring 20 km på den længste led, og især det indre er ret tyndt befolket. Vi havde booket et sted på forhånd som viste sig at ligge i en jungle, og selvom den maleriske Crystal Bay var tæt på, så var det lidt for remote for vores smag. Næste dag kørte vi rundt på øen, som er meget, meget smuk, meget op og ned, dårlige veje og ufattelig grønt på en hel anderledes måde end Bali. Hvis man bliver træt af tætheden og turisterne på Bali, så er Nusa Penida stedet, selvom maden er generelt på det jævne.

Vi fandt et fint sted ved nordkysten, meget fin betjening, en stor, lækker bungalow og en fin pool. Jeg havde lige lagt mig til rette ved poolen, da jeg helt tilfældigt så et glimt af en hvid fugl mellem træerne for enden af poolen. Jeg troede ikke på at det kunne være en balistær, men jeg rejste mig dog alligevel - just in case. Så vidt jeg har forstået på amatørornitologerne Biv og Søren er balistæren en af denne verdens virkelig sjældne fugle, og den findes kun på Bali og Penida. Og så boede der altså et par fem meter fra vores pool. Man havde sat en stor kasse op til dem, og de var ikke særlig sky, som man kan se på billederne som er taget med et ret almindeligt kamera. 

Personalet var helt klar over hvad de havde at gøre med, og var meget bevidste om at passe godt på dem. I betragtning af de anstrengelser Biv og Søren gjorde sig for at møde den oppe i Menjangan reservatet, så virkede det ret syret at de vimsede rundt ved vores pool. På et tidspunkt hvor jeg havde rejst mig, hoppede de begge rundt på min liggestol. Det svarer måske lidt til, hvis man fandt et sted i Himalaya hvor sneleoparden kom og fik morgenmad. Eller yetien ...

Kelingkling beach oppefra

Lige ved siden af hotellet lå en en dykker shop, så jeg kunne komme ud og dykke med mantaer, de kæmpemæssige rokker, som heldigvis kun spiser plankton. På øens sydside er et par steder hvor de kommer for at lade rensefisk fjerne parasitter m.m. Det var en stor oplevelse. Der var masser af mantaer og lige så mange dykkere, men det generede tilsyneladende ikke de store rokker, som passerede så tæt at jeg kunne røre dem - men det må man ikke. Men udover dykningen, så var sejlturen rundt om øen fabelagtig. Spektakulær klippekyst hele vejen, og samtidig en demonstration af hvorfor øen ikke har det samme turistpotentiale som Bali. Bortset fra enkelte små og smukke bugte, så er der ingen sandstrande. Nogen steder mindede det mig om Ha Long Bay i Vietnam.

 

Det er ikke mit foto - men det kunne det såmænd godt have været.

At komme tilbage til Santra Putra i Ubud er at komme hjem, bortset fra at når man kommer hjem til Toftevej i Fredensborg, så er der ikke gjort rent, der ligger ikke rent og strøget vasketøj - og der er i øvrigt ikke 30 grader varmt.